Interview w Naja Abelsen

Culture

Naja Abelsen is a Greenlandic artist living on the small Danish island Ærø. NUKIGA’s Laila Lund Altinbas visited Naja in her atelier. Watch below interviews (in Danish). 

Del 1: OM AT OMFAVNE MANGFOLDIGHEDEN – både i os selv og andre

Kunstneren Naja Abelsen flyttede til Ærø, fordi af alle de steder, hun har været i Danmark, mindede det hende mest om Grønland.

Med hendes tilknytning til begge lande fyldte spørgsmålet om identitet meget i hende, da hun var ung. Men med tiden gik det op for hende, hvor meget vi alle har tilfælles – uanset nationalitet og baggrund.

Del 2: AT TEGNE ER AT TÆNKE – om at lade sine fejl blive en del af tegningen

Kunstneren Naja Abelsen brugte mange år af sit liv på at skælde sig selv ud for de fejl, hun lavede – men med tiden fandt hun en måde at lade fejlene blive en del af tegningen og historien.

At tegne de grønlandske sagn og myter er for hende som en offentlig dagbog, hvor man kan se, hvordan hendes viden om emnet vokser, bid for bid.

Del 3: OM ALDRIG AT BLIVE VOKSEN – men stadig vokse som kunstner og iværksætter

Når kunstneren Naja Abelsen laver kunst, transformeres hun til den lille 7-årige Naja, helt opslugt af at tegne.

Men når hun kommer ud af den meditative tilstand, driver hun sit én-mands-kunstnerfirma – og som alle andre én-mands-virksomheder er det noget af et blækspruttejob.