Online partnerskaber styrker det nordatlantiske erhverv
Hvordan kan online mentorordninger skabe værdi og vækst på tværs af sektorer, iværksættere fra Grønland og det etablerede erhvervsliv? Hvordan etableres og udvikles online partnerskaber, og hvordan fastholdes aktørerne i online relationer?
Det vil vi sammen med dig undersøge ved NUKIGA 2020: Et hackathon om online partnerskaber, hvor målet bl.a. er at skabe viden og facilitere partnerskaber og netværk, mødes på tværs af Nordatlanten samt kickstarte vores mentorordning.
Det Nordatlantiske Hus i Odense danner en unik og autentisk ramme om ekspertoplæg, mentor-speeddating, workshops, musik, nordatlantiske smagsprøver og meget mere. Der vil desuden være rig anledning til at netværke med iværksættere, virksomheder og studerende fra Rigsfællesskabet.
Vores mål er gennem ekspertoplæg og workshops at gå i dybden med vigtige emner, som både iværksættere og etablerede virksomheder fra hele Nordatlanten beskæftiger sig med i deres arbejde med forretningsudvikling: Netværksdannelse, synlighed og promovering, mentorordninger, iværksætter-mindsettet og partnerskaber.
Imens vi bliver fagligt klogere, i de smukke rammer i det Nordatlantisk Hus, bliver vi også klogere på hinanden: Nye netværk skabes, og nye partnerskaber vil opstå.
NUKIGA samler op på alle ideer og vidensudvekslinger fra arrangementet, deler det med dig efterfølgende og bruger det aktivt i det videre arbejde.
Som noget nyt i år afholdes arrangementet både fysisk og online. Alle debatter og oplæg livestreames, og der vil være mulighed for at interagere med oplægsholderne og hinanden samt deltage i workshops online.
Vi glæder os til to udviklende, motiverende og udbytterige dage, hvor du får chancen for at udvide dit netværk, blive klogere på iværksætteri i Grønland og komme nye redskaber i værktøjskassen.
Ekspertoplæg og workshops ved bl.a. Louise Lynge Berthelsen, stifter af Nuuk Couture og direktør i Arctic Circle Business, Trine Ravnkilde, iværksætter og community strategist og Björg Birkholm Magnusdóttir fra Innovation & Business Development, INBUDE, Anniken Fjelberg, founder og bestyrelsesformand for 657 Oslo, Nauja Bianco, direktør for Nordatlantisk Hus og Det Grønlandske Hus i Odense og Christian Jervelund, managing partner his CE – Copenhagen Economics.
Musikalsk performance undervejs med Aviaja Lumholt.
Se videoen fra NUKIGAs erhvervsdage fra 2019 her:
Forholdsregler i forbindelse med COVID-19
Eventet afvikles naturligvis i henhold til de til enhver tid gældende retningslinjer fra myndighederne for forebyggelse af coronavirus.
Kontakt venligst Foreningen NUKIGA, hvis du har nogle spørgsmål til dette.
Max. antal fysiske deltagere er 50.
Eventet filmes og livestreames til et online publikum. Optagelserne anvendes efterfølgende til klipning af film til NUKIGAs hjemmeside og SoMe-kanaler. Ønsker du ikke at medvirke på optagelserne, skal du give NUKIGA besked skriftiligt inden eventet.
Kontakt NUKIGA for mere information. mla@nukiga.dk / +45 21251587
Tak til sponsorer og samarbejdspartnere
Hvor
Nordatlantisk Hus i Odense
Hvornår
Den 16. september 2020 kl.
Den 17. september 2020 kl.
Pris og tilmelding
Kr. 1.995,- + moms (fysisk deltagelse)
Prisen inkluderer fuld forplejning, oplæg, workshops og netværksmiddag.
Kr. 300,- + moms (online deltagelse)
Prisen inkluderer online deltagelse i alle oplæg og workshops. Du modtager en uge før en velkomstmail med alle nødvendige oplysninger vedr. login.
Din tilmelding er registreret, når du har betalt tilmeldingsgebyret via tilmeldingsformularen nedenfor.
Tilmeldingsfristen er den 10. september 2020. Sidste frist for afbud er den 10. september.
Ved tilmelding accepterer du, at NUKIGA behandler de data, du oplyser i henhold til NUKIGAs privatlivspolitik. Læs mere her.