Låge 7: Dagens låge er taget over af @ponyoivalo
- Jeg hedder Ivalo K. B. F. Olsvig, jeg er cand.mag. i Grønlandske & Arktiske Studier, og arktisk foredragsholder og konsulent. I dagens låge kan I læse om #pooq og #qiperoq
- Pooq og Qiperoq var de to første frivillige grønlandske inuit i Danmark i 1724, sendt afsted på opfordring af Hans Egede.
- Pooq skrev dagbog undervejs og har skrevet om hvorledes han oplevede landet.
- De ankom til Danmark med skib og havde deres kajakker og fangstredskaber med. De sejlede i et Grønlandoptog igennem kanalerne i København og harpunerede ænder undervejs, og de kom på besøg hos kongen.
- Pooq beskriver, hvordan han synes det var mærkeligt at der fandtes folk der sultede, da de var omgivet af mad, man kunne jo f.eks. fange ænder
- Pooq beskriver, at danskerne også drikker noget mærkeligt vand, som man bliver skør af. Pooq kalder det vandvidsvand.
- På hjemturen til Grønland, døde Qiperoq desværre.
- Pooq kom hjem og blev gift.
- Efterfølgende besøgte Pooq og hans kone Danmark i 1728 – hvor de desværre begge døde af kopper.
Kilde: Balle, Johanne (1964). Grønlænderen Pôk – Hvorledes han kom til Danmark, hans oplevelser der og hvad han fortalte sine landsmænd derom, da han kom tilbage. Tidsskriftet Grønland, nr. 9, 1964.
Ivalo